Brug for revision af dit regnskab?
Er du på udkig efter et revisionsfirma, der ser hele vejen rundt om firmaets økonomi? Ikke bare her og nu, men også i årene fremover, så du kan lave de mest hensigtsmæssige investeringer.
Så er revisionsfirmaet Westergaard et oplagt valg. For vi hjælper både med regnskabet og tilbyder økonomisk rådgivning på niveau med de helt store revisionshuse. Hos os får du derfor en erfaren samarbejdspartner, som du kan drøfte dit firmas fremtid og strategi med.
Om Revisionsfirmaet Westergaard
Vi er et af de største og mest veluddannede revisionsfirmaer i Roskilde og har hjulpet mange ambitiøse kunder med revision og rådgivning i over 30 år. Hele to gazellepriser vidner om vores engagement for at vækste. Især har vi mange kunder blandt håndværksvirksomheder, rådgivningsvirksomheder, handelsvirksomheder og produktionsvirksomheder. Skal vi også hjælpe dig?
Hos os får du din egen faste revisor og har også til hver en tid mulighed for at få et uforpligtende møde med indehaver og cand. merc. aud. Sven Westergaard.
Revisionsfirmaet beskæftiger i alt 18 revisorer, registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer, og vi har tre freelancebogholdere tilknyttet.
Flere muligheder for revision
Revision kan udføres på mange måder, og dit regnskab kan forsynes med forskellige former for revisorerklæringer. Vi kan give en erklæring med revision, udvidet gennemgang, review eller assistance.
Lovgivningen kræver i dag, at større virksomheder skal have en revisionspåtegning eller en udvidet gennemgang, mens mindre virksomheder kan vælge en af de andre erklæringer.
Det er dog en god ide, at spørge banken først, inden du udskifter revisionserklæringen med en anden type erklæring. Ved større engagementer kan banken kræve eller forvente, at dit regnskab bliver revideret.
De forskellige muligheder er:
- en erklæring med revision, som giver en konklusion med den højeste grad af sikkerhed, men det er også her, revisor skal udføre mest arbejde
- en erklæring med udvidet gennemgang, som giver en konklusion med begrænset sikkerhed og mindre ansvar for revisor
- en erklæring med review, som er primært baseret på forespørgsler, og giver derfor også en konklusion med begrænset sikkerhed
- en assistanceerklæring, som ikke giver nogen form for sikkerhed. Revisor udfører ingen revision eller andre kontroller
Vi rådgiver dig gerne om, hvilken type erklæring der vil være tilstrækkelig eller bedst for dig.
Pris for revision
Alle kunder er forskellige, og du skal selvfølgelig ikke betale for mere, end du har brug for. Derfor vil vi gerne give dig et tilbud ud fra dit specifikke behov. Ring gerne 46 49 85 01 og få en snak eller aftal et møde. Herefter får du et uforpligtende tilbud på regnskab og revision.